John Fiske

Der er der to gennemgående synspunkter på kommunikation, den procesorienteret og den semiotikorienteret.

Med den procesorienteret tilgangsvinkel er fundamentet i kommunikation ”at transportere en besked fra A til B” og der fokuseres på begreberne, medium, channel, transmitter, receiver, noise og feedback. Der arbejdes med kommunikation i lineære procesmodeller.

Den semiotikorienteret tilgangsvinkel fokusere ikke på processen i kommunikationen, men ser kommunikation som element for generering af mening. Der arbejdes med begreberne, sign, signification, icons, index, denote, connote, alle disse begreber referer til forskellige måde at generere mening. Der benyttes ikke lineære procesmodeller, men der fokuseres mere på strukturen og relationerne på de elementer som generer mening i kommunikationen.

Semiotik = studier af tegn, hvad er det, der gør, at fysiske tegn/skrift og lyde/verbale udtryk igennem luften giver mening for os?
Semiotikken fokuserer primært på teksten, og modtagerens rolle som læser/fortolker af teksten ud fra vedkomnes kulturelle ståsted.

Tegn = det budskab vi danner en mening ud fra (står for noget eller noget)

Bachtin: - principper og begreber:

Metalingvistikken:
Bachtin introducere metalingvistikken i bogen om Dostojevskij. Bachtin ville undersøge ordets dialogiske struktur i den polyfone roman. Igennem hele hans liv arbejdede Bachtin med sine synspunkter på sprog, og udviklede sin egen sprogteori, den overordnet metode i denne teori er metalingvistikken. I forhold til almen lingvistisk skelner metalingvistikken imellem monologisk og dialogisk sprogbrug. Metalingvistikken undersøger hvorledes sprogstile, sociale dialekter, sprogkoder osv. er dialogisk sammensat. Man kan sige at metalingvistikken studere ”sproget i brug”. Selvom metalingvistikken afviger fra den almene lingvistik, så benytter den sig af sammen værktøjer til at studere ”ordets liv”.


Ytringsteori:
I artiklen ”Problemet talegenerer” formulere Bachtin det vigtigste i hans ytringsteori, han skelner imellem sprogsystemet og grammatikken på den ene side og den dialogiske sprogbrug på den anden side – den skelen er baseret på forskellen imellem sætning og ytring, en sætning er en grammatisk bestemt sproglig enhed i sprogsystemet og den tilhører ikke ”nogen” – men det gør ytring derimod, ytring har en afsender og den udtrykker afsenders position. En ytring er ifølge Bachtin ikke kun en replik i en samtale, en ytring kan godt være et komplet værk, en ytring indgår i en kommunikationskæde både som replik og som et helt værk og ytringen er forbundet med andre ytringer. Bachtin taler også om talegenrer, det at ”lære at tale sammen” er det samme som at ”lære at lave ytringer”, vi som mennesker identificere automatisk hinandens talegenrer, og det ville være umuligt at kommunikere uden denne evne.